Certificeret bistand til programledelse


 

Yderligere 2 ‘Lakesidere’ vendt hjem med en Managing Successful Programmes (MSP) certificering i bagagen.

Hos Lakeside lever vi af at stille vores viden til rådighed for vores kunder. Derfor sørger vi for hele tiden at holde os ajour med den nyeste viden på vores aktivitetsområder og bestræber os på hvis det er muligt og hvor det giver værdi at få papir på denne viden.

Således er yderligere 2 Lakesidere vendt hjem fra London med en MSP-certificering i bagagen. Christian Ernstsen og Bent Bilstrup har med MSP Foundation og deres erfaringer fra Omstillingsprojekter i både offentlige og private virksomheder et særdeles godt overblik over og ideer til hvordan MSP kan bidrage til en almindelig projekt-hverdag. Lakeside råder dermed over 4 MSP certificerede konsulenter.

MSP (Managing Successful Programmes) er et framework til styring af programmer. En styring der skal sikre at projekterne ikke bare leverer det aftalte produkt, men også sikrer at det faktisk tages i anvendelse og leverer værdi. Lakeside ser et stort potentiale i MSP som framework og at anskue ledelse af forandringsprocesser og projekter på denne måde.

MSP er relevant for dig og din organisation, hvis I står med et projektlandskab, der kalder på bedre koordination og hvor I gerne vil øge jeres fokus på at transformere output fra måske tekniske udviklingsprojekter til holdbar forandring og værdiskabelse i den virkelighed, som den daglige forretning repræsenterer.

Kontakt Jan Riis hvis du har spørgsmål om, hvordan MSP og denne form for programledelse kan bruges i forhold til jeres projekter og jeres organisations forretningsmæssige udfordringer.

 
Bent Bilstrup
Bent Bilstrup
Bent arbejder primært med generel projektstøtte, teknologiundersøgelser og technology roadmapping – dvs. udarbejdelse af ledelsesstrategisk beslutningsgrundlag.