Intersection konference 2018, Prag


 

Konferencer er efterhånden ikke andet end en friktionsløs kilde til skulderklap…

…For er det helt usandt, når vi siger, at de fleste af os i dag tager på konferencer, hvor vi kan mænge os med fagfæller, der ligner os selv i en sådan grad, at vi kun kan bekræfte hinanden i “best practice”?

Det tror vi ikke.

Vi ser i dag en tendens til, at man som fagperson og virksomhed deltager i faglig relevante konferencer, men konferencer, som ikke udfordrer og udvider den faglighed. Vi hos Lakeside gør det også selv, men i et ønske om at bryde med mønsteret deltog vi i starten af september på Intersection18 konferencen i Prag.

Her skiftede vi i to dage de sædvanlige skulderklap ud med spark over skinnebenet.

Klokken er ikke mere end 9:10 på konferencens første dag, og vi har ikke den fjerneste ide om, hvad de næste to dage vil byde på. Vi befinder os i en gammel teatersal, nedsunken i genbrugs lænestole med slidte armlæne og et rødt velour betræk, som vidner om en tid, hvor rygning ikke var bandlyst. Bagved os, i en bar så lang som væggen, bliver der med stor omhyggelighed og efter alle kunstens regler shaket drinks – ikke på bestilling, men efter din præference til det syrlige eller søde.

Intersection konferencen står i kontrast til de klassiske konferencer, på både form og indhold. Som deltager ved konferencen er vi medansvarlige for at skabe det gode indhold og de bedste rammer. I stedet for professionelle omrejsende keynote speakere med blankpolerede køns- og race-kvoterede powerpoint-shows byder denne konference på masterclasses, hvor man som konferencedeltager har mulighed for at byde ind med sit faglige perspektiv på det emne, som er sat i fokus. Dette betyder også, at man kan forvente at blive mødt af og tvunget til at forholde sig til perspektiver, tilgange og holdninger, som man ikke bryder sig om, eller som ikke passer ind i ens egen forestilling.

Vi har lige overstået frokosten, en skrabet sandwich, som stadig sidder tørt i ganen, og vi befinder os igen tilbagelænet og omgivet af velour. På scenen står en yngre mand i en påklædning, der ligger meget langt fra den gængse keynote dresscode. Iført T-shirt (forvasket), bermudashorts (lange) og en krishna-inspireret hårpisk (“Nej, jeg mediterer ikke…”), holder han et oplæg, der går på anarki som bærende filosofi for ledelsen af et udviklingshus i tech-branchen. Så bermuda-fyren, der kunne være ham der tester lys og lyd, er faktisk ham der står i spidsen for et specialisthus af udviklere, der bl.a. designer og udvikler systemer til banksektoren. Det var så det første spark over skinnebenet: Lad være med at lade dine konforme ideer om, hvordan man bør gøre det i forskellige brancher, være bestemmende for, hvordan det faktisk kan gøres.

Vi er ikke sikre på, at det gode råd er, at alle vælger anarki som primær ledelsesprincip, men her bliver erfaringerne lagt frem og ærligt formidlet. Du må afgøre, om det er relevant, og om der er noget i det for dig. Nu er vi opvokset i en nordisk virksomhedskultur, hvor magt-distancen er kort, så derfor lå de anarkistiske bermudashorts ikke så langt væk og set i et agilt perspektiv af tilpasningsparat udvikling, virkede det ligefrem logisk.

Intersection konferencen præsenterede flere relevante og spændende bud på, hvordan agilitet kan skaleres i organisationer og understøttes af processer og værktøjer. Således præsenterede en af de store europæiske automotive spillere, hvordan man var gået fra ca. seks til omkring 30 agile udviklingsteams på deres platform til autonome køretøjer, og hvorledes man det næste år regnede med at være omkring 60 teams.

Intersection konferencen er en konference, der flirter med elementer fra unconferencing, og som emmer af autenticitet og de værdier, som er bundet op på intersection; et brydningsfelt, hvor der kan slåes gnister i mødet mellem forskelligheder. Nogle gnister sætter ild. Andre ikke. Man oplever i særlig grad, at konferencen er drevet af et community, hvor man dyrker intimiteten ved at facilitere mødet mellem fagligheder fra de forskellige aspekter; teknologi, design og organisation.

Klokken er 11.00 på dag to og vi er midt i en af konferencens masterclasses, som blandt andet giver en unik chance for at møde de andre deltagere på konferencen. Deltagere som hovedsageligt kommer fra, hvad vi normalt ville betegne som konservative sektorer; banking, automotive og offentlige institutioner. Masterclassen giver tid – over 2 timer – og rum til at diskutere, arbejde og reflektere, og der er ikke meget konservatisme over deltagernes bidrag. Efter en kort intro til emnet, værktøjer og opgaven går vi i mindre grupper og den egentlige masterclass går i gang. Vi er ude i den ekstreme workshopping. Vi har en time inden vi skal fremlægge vores “Product”, der skal indarbejdes i en af de øvrige gruppers arbejde. Her er der ingen, der kan putte sig, og vi bliver tvunget til at forklare, forsvare og dele.

Denne insisteren på, at deltagerne skal være medskabende er et kendetegn for Intersection og det er dejligt befriende, at der her er nogen, der tør lave en konference-oplevelse, der ikke bare skal være lækker, blød og friktionsløs.