Lakeside henter nye certificeringer

27. februar 2015
 

Som konsulenthus lever vi hos Lakeside af at skabe værdi for vores kunder. Derfor opsøger vi hele tiden muligheden for at uddanne og opkvalificere os, for at have nye og opdaterede kompetencer at levere af. I denne forbindelse er vi stolte af at kunne prale med både en ny TOGAF- og en ny PRINCE2-certificerting.

Denne gang er det Christian Ernstsen der nu kan kalde sig TOGAF-certificeret. Med vores ønske om at kunne levere den bedste og mest kvalificerede arkitektur-rådgivning til vores kunder, er Christians TOGAF-certificering en klar styrkelse. Således indtræder Christian som den første i rækken af TOGAF-certificerede Lakeside-medarbejdere.

Foruden den nye TOGAF-certificering er vi også stolte af at kunne meddele, at Anders Agerholm nu kan kalde sig PRINCE2-practitioner-certificeret projektleder. Anders der er et forholdvis nyt ansigt hos Lakeside, har således allerede styrket sin lange projektleder-erfaring og sine projektleder-kompetencer, og tilfører Lakeside den fjerde PRINCE2-certificering.

TOAGCHEAAG

Vi fortsætter således med at dygtiggøre os på både almene og formelle kompetencer, så vi sikrer os, at den værdi vi leverer til vores kunder, lever op til markedets standarder og krav.

Fakta - TOGAF & PRINCE2

TOGAF står for “The Open Group Architecture Framework”, og er bygget op omkring designet, implementeringen og styringen komplekse it-arkitekturer. TOGAF-frameworket har eksisteret siden 1995, og er siden da blevet udviklet, således at der nu arbejdes efter principperne i den 9’ende udgave af dette.

PRINCE2 står for “PRojects IN Controlled Environments” og er en industri-anerkendt standard indenfor projektledelse. PRINCE2 er en metodologisk ramme der gør certificerede individer i stand til at styre alle administrative, organisationelle og kontrolrelaterede forhold i komplekse (it)-projekter.

 
Bent Bilstrup
Bent Bilstrup
Bent arbejder primært med generel projektstøtte, teknologiundersøgelser og technology roadmapping – dvs. udarbejdelse af ledelsesstrategisk beslutningsgrundlag.