Arkitektur værktøjskassen er blevet udvidet med ny ArchiMate certificering

 

Efter et 2-dages intern kursus har 6 medarbejdere hos Lakeside A/S opnået en vellykket certificering i ArchiMate® 3.0.
Hos Lakeside har vi tidligere anvendt ArchiMate® til at give overblik i forbindelse med arkitektur-beskrivelser, men nu er vi også officielt certificerede i modelsproget.

ArchiMate® er et internationalt standardiseret EA modelleringssprog, der understøtter analyse, beskrivelse og visualisering af Enterprise- og IT-arkitektur. Det er et værktøj, som på en entydig måde giver mulighed for at anskueliggøre sammenhænge imellem forskellige forretningsområder og arkitekturdomæner samt underliggende relationer og afhængigheder.

ArchiMate® definerer en model på højniveau, som med fordel kan suppleres med andre modelleringssprog som UML eller BPMN. Det opererer med views og viewpoints til at håndtere forskellige stakeholders tilgange og interesser i forhold til en given arkitektur.

ArchiMate® er et stærkt værktøj, der allerede nu tilfører et værdifuldt, grafisk overblik for nogle af vores igangværende projekter.

 
 

Bliv klogere på viewpoint og view


Et viewpoint definerer de koncepter, modeller, analyseteknikker og elementer, der skal anvendes i realiseringen af et givet view.
Et view er et aspekt af en arkitekturmodel, der kan anvendes til at vise elementer og sammenhænge i arkitekturen for en given stakeholder. Fx ved kommunikation med forskellige dele af en organisation.