Bestyrelser i forbrugerejede forsyningsselskaber skal nu kunne godkende og føre tilsyn med beredskab og cybersikkerhed. Vi har spurgt bestyrelsesmedlemmer i fjernvarmen, hvor godt de føler sig rustet til opgaven. Her er resultaterne og vores bud på, hvad vi ville gøre, hvis vi stod med formandsposten.
Nye krav til bestyrelsens arbejde
I et forbrugerejet a.m.b.a. – fjernvarmeværk, vandværk eller spildevandsselskab – vælges bestyrelsen af og blandt forbrugerne, og mange steder er der sjældent kampvalg. Det giver legitimitet og lokal forankring, men det betyder også, at bestyrelsens sammensætning ikke nødvendigvis afspejler de faglige kompetencer, der er brug for.
Med NIS2 er der kommet et nyt kompetenceområde oveni. For fjernvarmen er kravene udmøntet i bekendtgørelse nr. 260 af 6. marts 2025, og en tilsvarende bekendtgørelse er på vej for vand og spildevand. Bestyrelsen skal bl.a.:
- Godkende risiko- og sårbarhedsvurderingen og beredskabsplanen.
- Tage stilling til virksomhedens organisatoriske beredskab, fysiske sikring og cybersikkerhed på fire årlige møder med værkets koordinatorer.
- Deltage i relevant undervisning.
Ansvaret er altid placeret hos bestyrelsen. Det følger med posten og gælder alle bestyrelsesmedlemmer, uanset baggrund og erfaring. Vores tese er derfor, at kompetencerne inden for beredskab og cybersikkerhed ikke bliver valgt ind, men skal bygges op bagefter. Men hvordan gør man det i praksis?
Vi har spurgt bestyrelserne i fjernvarmen
For at få et bedre billede af bestyrelsernes udgangspunkt har vi undersøgt, hvilke kompetencer de har i dag, og hvordan de vurderer deres egen viden om beredskab og cybersikkerhed. 145 deltagere fra 68 værker og virksomheder udfyldte et kort spørgeskema på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2026, og 19 bestyrelsesmedlemmer og 4 direktører i fire værker besvarede et dybdegående skema. Undersøgelsen giver ikke grundlag for endegyldige konklusioner, men den peger på nogle tydelige tendenser: De fleste bestyrelsesmedlemmer har erfaring med ledelse og økonomi, mens kun få har erfaring med beredskab, it eller teknik og drift.
Vurdering af egen viden
Bestyrelsesmedlemmerne vurderer i gennemsnit deres viden til 3,0 på en skala fra 1 til 5. Det tyder på, at de har et grundlæggende kendskab til områderne, og det er også målet: Bestyrelsens medlemmer skal ikke være eksperter, men de skal have viden nok til at stille kvalificerede spørgsmål til det, de skal godkende. Men cybersikkerhed, øvelser og fysisk sikring ligger under 3,0, og det er netop de tekniske områder, som risikovurderingen og beredskabsplanen bygger på.
Høj tillid – men usikkerhed om rollen
Billedet af samarbejdet mellem bestyrelser og direktioner er godt. Tilliden til direktionen er høj (4,6 af 5), og bestyrelsesmedlemmerne er trygge ved at stille spørgsmål. Men hvert tredje bestyrelsesmedlem i undersøgelsen kombinerer høj tillid med en egen vidensvurdering under 3,0. Det er værd at være opmærksom på. For når bestyrelsen har stor tillid til direktionen, risikerer bestyrelsen blot at blive et godkendelsesorgan for direktionen, selvom ansvaret stadig ligger hos bestyrelsen. Desuden tyder besvarelserne generelt på usikkerhed om bestyrelsens rolle i beredskabet.
Bestyrelserne vil bygge viden ind i det, de allerede gør
Vi stillede 19 forslag til kompetenceløft og bad bestyrelserne pege på de tiltag, som de fandt mest relevante. Svarene peger generelt på tiltag, som kan indgå i deres almindelige bestyrelsesarbejde. Det gælder fx en fast plads i årshjulet til beredskab og cybersikkerhed, en årlig opdatering om trusselsbillede og regler samt en kort skriftlig vejledning til bestyrelsens opgaver. Derudover en spørgeguide til understøttelse af godkendelse af beredskab og risici.
Hvis det var mig, der var formand…
Hvis jeg var formand i et forbrugerejet værk, ville jeg ikke give bestyrelsen flere opgaver, men i stedet bruge de opgaver, de allerede har, til at blive klogere.
1. Brug de fire møder med koordinatorerne som læring
Møderne med beredskabs- og cyberkoordinatoren er et krav, men de behøver ikke være en ren statusrunde. Giv hvert møde ét tema – fx risikovurderingen, fysisk sikring, cybersikkerhed og øvelser og hændelser – og lad koordinatoren bruge en halv time på at forklare, hvad bestyrelsen skal være opmærksom på. På den måde får bestyrelsen undervisning fire gange om året uden at sætte ekstra tid af.
2. Bed om en fast statusrapport
Aftal med direktøren, at bestyrelsen får en kort, ensartet statusrapport på hvert møde. Det kan fx være en trafiklysoversigt over de vigtigste områder. Når rapporten har samme format fra gang til gang, bliver det lettere at se, hvad der har ændret sig, og hvor bestyrelsen skal spørge ind.
3. Lav en spørgeguide til godkendelse
Når bestyrelsen skal godkende risikovurderingen og beredskabsplanen, kan en spørgeguide hjælpe med at få de rigtige drøftelser i gang. Spørg fx: Hvad er de største risici? Hvad har ændret sig siden sidst? Hvad har vi valgt ikke at gøre, og hvorfor? Hvornår har vi sidst øvet planen? Spørgeguiden gør det legitimt at spørge – også for dem, der ikke føler sig som eksperter.
4. Gør kompetenceafdækning til en fast del af evalueringen
Start med at afdække, hvilke kompetencer bestyrelsen har i dag, og lad bestyrelsen selv sætte mål for, hvor den vil være om et år. Gentag afdækningen i den årlige bestyrelsesevaluering, og sammenlign med jeres eget udgangspunkt og jeres mål. Så bliver kompetenceudvikling et fast punkt, der kan følges, i stedet for noget, I tager op, når der er tid. Vores undersøgelse viste, at en hurtig, umiddelbar vurdering let overvurderer jeres viden. Derfor er det værd at afdække kompetencerne systematisk og konkret emne for emne.
5. Lær bestyrelsen dens rolle i beredskabet
Bestyrelsen er ikke en del af kriseledelsen, men den skal vide, hvilken rolle den har, når en hændelse opstår. Start derfor med at gennemgå rollen med bestyrelsen: Hvornår og hvordan bliver bestyrelsen orienteret? Hvilke beslutninger skal bestyrelsen inddrages i – fx ved meget store økonomiske beslutninger? Og hvem udtaler sig til medierne – fx formand, næstformand eller direktøren? Når rollerne er på plads, kan formand og næstformand med fordel afprøve dem i en beredskabsøvelse.
6. Byd nye medlemmer ordenligt velkommen
Nye bestyrelsesmedlemmer skal hurtigt kunne tage ansvar for noget, de måske aldrig har arbejdet med. Lav derfor en fast introduktionspakke med bestyrelsens rolle og ansvar, årshjulet og de vigtigste dokumenter, og giv dem mulighed for en samtale med koordinator(erne) inden for de første måneder. Det gør overgangen lettere og sender et signal om, at området tages alvorligt.
7. Tænk kollektiv kompetence – ikke eksperter
Ikke alle bestyrelsesmedlemmer behøver at være eksperter i cybersikkerhed. Det er bestyrelsen samlet, der skal kunne løfte opgaven. Udpeg én eller to tovholdere, der går lidt mere i dybden og kan være sparringspartner for koordinator(erne) og for resten af bestyrelsen.
8. Påvirk sammensætningen – forsigtigt
Der er sjældent kampvalg, og forbrugerdemokratiet skal respekteres. Men formanden kan godt tale med mulige kandidater, før de stiller op, og fortælle generalforsamlingen, hvilke kompetencer bestyrelsen kunne have glæde af. Det handler ikke om at erstatte repræsentationen, men om at gøre det tydeligt, at viden om beredskab og sikkerhed også er en del af opgaven.
9. Gå forrest som formand
Hvis formanden selv har taget kurset og tør sige højt, hvad hun eller han ikke ved, bliver det trygt for de andre at gøre det samme. Vores undersøgelse viser, at trygheden ved at stille spørgsmål er høj i bestyrelserne. Den tryghed er et aktiv, som formanden kan bygge videre på ved selv at stille de »dumme« spørgsmål først.
10. Afstem forventningerne med direktøren
Tag en årlig snak med direktøren om, hvilken viden bestyrelsen har brug for, og hvordan direktionen bedst kan klæde den på. Det er vigtigt, at begge parter har samme forventninger til, hvad bestyrelsen skal vide for at kunne løfte sit ansvar.
Kompetencer handler også om samarbejde
Kompetenceafdækningen viser, hvad bestyrelsen ved. Men det er lige så vigtigt, hvordan bestyrelsen og direktionen arbejder sammen om det. Her kan en snak om de forskellige arbejdsstile blandt bestyrelsens og direktionens medlemmer hjælpe. Det kan fx være ved hjælp af en DISC-profil. Nogle har brug for detaljerne, andre for overblikket, og det er værdifuld viden, når et komplekst materiale skal drøftes og godkendes. Det skal være frivilligt, og resultaterne skal behandles fortroligt.
Kom godt i gang
Det kræver ikke en ny organisation at løfte bestyrelsens kompetencer. Det kræver, at bestyrelsen bruger de møder, rapporter og øvelser, den allerede har, bevidst – og at den med jævne mellemrum gør status over, hvor den står, og hvor den vil hen. Start med at afdække, hvor I er i dag, og sæt derefter et mål for, hvor I gerne vil være om et år. Så har I et konkret udgangspunkt for arbejdet og noget at følge op på.
Læs også: Kodeks for godt bestyrelsesarbejde fra Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker.