Tilmeld dig XRAY arrangement her
Effektiv brugerinddragelse forudsætter, at det sker med de rigtige personer (hvem), på de rigtige tidspunkter (hvornår), med de rigtige metoder (hvordan) og i rette mængder (hvor meget). I så fald vil det ikke blive en fordyrende faktor på den lange bane, men sikre bedre brugskvalitet og brugertilfredshed.
Og når vi siger ”den rette mængde” inddragelse, hvad er det så? Og hvilke øvrige snublesten er der på vejen?
- Bruger-centreret design?
Hvor brugerne involveres for at hjælpe designerne til bedre at forstå deres behov - Bruger-involverende design?
Hvor brugeren indgår på lige fod med designerne fra idefasen til implementering - Bruger-innoverende design?
Hvor brugeren selv er designer og udvikler løsningen
OPLÆG
Vi lader tre debattører komme med deres perspektiv og erfaringer med brugerinddragelse for at finde synergieffekten på hvem, hvornår, hvordan og hvor meget der skal til for at sikre brugskvaliteten.
Jan Riis, Lakesides CEO, fortæller ud fra et offentligt kundeperspektiv, hvorfor brugerinddragelse er centralt for offentlige IT-projekter, der rammesættes af it-udbud. Jan giver et perspektiv på, hvilken form for brugerinddragelse der bør foregå før et it-udbud, hvordan der kravstilles i et it-udbud, og hvad der bør praktiseres i udviklingsprocessen.
Rasmus Gade Ørtoft, leder for UX og Design hos NTT DATA og med indgående erfaring i UX-design, forklarer, hvordan brugerinddragelse bør forvaltes set fra leverandørsiden.
Morten Kyng, professor, dr. scient. Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet, giver et forskningsbaseret perspektiv på brugerinddragelse, og supplerer med praktisk erfaring fra projekter hos Alexandra Instituttet, Center for IT-Forskning og EU